MAYA FRIDAN
Clairvoyance
Clairvoyance betyder klarsyn og er en evne til at se andre tilværelsesplaner end det fysiske. Med sådan en højere synsevne er man eks. i stand til at se både frem og tilbage i tiden, hvilket er årsagen til at en clairvoyant kan rådgive omkring fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder.
Mediumitet
Et medie har evnen til at knytte en kontakt mellem åndeverdenen og den fysiske verden - til vores afdøde relationer. Ved denne forbindelse er det muligt at videregive informationer og kendetegn, det vil typisk være fra slægtninge og venner.
Clairvoyant rådgivning
I en clairvoyant rådgivning benytter jeg min evne til at kontakte dine personlige åndelige hjælpere. Dine hjælpere bestemmer, hvor meget du skal have oplyst og derfor er en clairvoyance styret af de oplysninger, som jeg får. Rådene er typisk relateret til den livsfase, som du befinder dig i nu og er nænsomt udvalgt af dine vejledere, for at hjælpe dig til at få en ny klarhed i din hverdag og give dig et kærligt skub fremad.
Clairvoyancen er en enestående lejlighed til at blive rådgivet omkring dine muligheder, når du har brug for hjælp til at få løsnet op for tvivlsspørgsmål, problemer eller konflikter i dit liv. Dette uanset om det handler om selvudvikling, personlige potentialer, spiritualitet, helbred, arbejdssituation, parforhold, børn, bolig eller andet.
Det betyder også at to clairvoyancer aldrig er ens, da vi alle står i forskellige livssituationer og på forskellige udviklingssteder i vores liv. Ved at handle på rådene, kan der skabes en forvandling i dit liv, som er med til at give dig en bedre livskvalitet. Der åbnes op for de processer der muliggør denne forandring der skabes en øget bevidsthed. En hjælp til selvhjælp!

clairvoyance
Afdødekontakt
Ved afdødekontakt har du en mulighed for at komme i kontakt med afdøde slægtninge og venner, som ønsker at meddele sig til dig. Som medie kan jeg ikke bestemme, hvem der skal komme og hvornår. De afdøde har deres frie vilje til at ønske kontakten.
De er nu oftest ivrige efter at meddele sig, når der åbnes op for muligheden for at skabe en kontakt via et medie. Beskederne fra den afdøde er styret af, hvad han/hun ønsker at fortælle. Derfor er sådan en kontakt præget af den afdødes temperament og udtryksform, på samme vis som da de levede.
Jeg vil som medie søge at få så mange konkrete informationer, beskrivelser og budskaber som muligt fra den afdøde. Der kan typisk komme beskrivelser af udseende, vaner/uvaner, karakteristika, minder, dødsårsag, budskaber mv.
Meddel gerne ved tidsbestillingen, hvis det er afdødekontakt du ønsker.
Læs anbefalinger her